OM DENNE RAPPORT Dette er Palsgaards syvende årlige CSR-rapport, som dækker kalenderåret 2016. Formålet med rapporten er, at give et afbalanceret billede af de påvirkninger og risici, vores arbejde med fødevareingredienser og funktionelle polymeradditiver indebærer. Vi vil fortælle om vores tiltag for at modvirke disse påvirkninger og om hvordan vi bidrager positivt til en mere bæredygtig verden. Rapporten er en del af ledelsens beretning i virksomhedens årsberetning i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99a. RAPPORTENS OMFANG Rapporten fokuserer på Palsgaards produktionsvirksomheder samt på forskningsog udviklingsvirksomheden Nexus A/S. Der vil være en anmærkning de steder, hvor dataene også omfatter Schou-Fondet og Palsgaard Gods A/S samt andre datterselskaber. I rapporten benævnes disse enheder samlet som “Palsgaard”, og der henvises til dem som sådan. De bagvedliggende metodikker for de rapporterede data er defineret i tabellen “Reporting practice” på side 46. RAPPORTERINGSPRAKSIS Rapporten er udarbejdet i henhold til principperne for “Comprehensive” i G4 Sustainability Reporting Guidelines fra Global Reporting Initiative (GRI) og det tilhørende supplement for levnedsmiddelindustrien. Se GRI-indholdsindeks på side 48 for en liste over GRI-indikatorer og referencer. De emner, vi har medtaget i denne rapport, og de væsentlige aspekter der dækkes, er blevet udvalgt og prioriteret af Palsgaards ledelse på grundlag af, hvor relevante de er for vores egne og vores interessenters rapporteringsbehov. Se flere detaljer i afsnittet om væsentlighed på side 11. I vores optik er vores vigtigste interessenter i forhold til bæredygtighed vores kunder, vores medarbejdere, trendsættende detailhandel, lovgivende myndigheder, lokalsamfundet, medierne, branchemæssige konkurrenter samt NGO’er. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING Denne rapport og inklusiv data er gennemgået af en uafhængig revisor, som har afgivet en begrænset påtegning. Se revisorerklæringen på side 44. Denne Communication On Progress kvalificerer til niveauet Advanced for Global Compact. PALSGAARD CSR-RAPPORT 2016 3
Download PDF fil